Forstå din elregning
Forstå din elregning
Elregning viser dit kWh-forbrug
Dit elforbrug måles i kWhKWhkWh (kilowatt-time) er måleenheden for elforbrug. Du kan regne kWh regne ud ved at gange effekt (watt) med den tid, som apparatet er i brug. , og du betaler ca. 2,2 kr. pr. kWh. En gennemsnitsdansker bruger 1.600 kWh strøm om året, og det giver en elregning på ca. 3.500 kr.
Ved du, hvad du betaler for 1 kWh?
Elprisen kan enten være fast eller variabel. Hvis du har variabel timepris på el, skifter prisen time for time. Du kan typisk se på din elregning, hvilken type aftale du har.
Poster på din elregning
Det er lidt forskelligt, hvad selskaberne kalder posterne på en elregning. Men du vil finde omtrent de samme poster, uanset hvem du betaler til.
Elprisens sammensætning
Figur: Sammensætning ved et årligt forbrug på 4.000 kWh. Den rå elpris svinger time for time, og afgifter mv. justeres med mellemrum. Din elpris vil derfor ikke være præcis som i figuren.
Her er en forklaring på posterne:
Navn | Beskrivelse | Pris pr. 1/7 2022 |
---|---|---|
Elafgift | Fast statslig afgift. | 76,3 øre/kWh |
Reduceret elafgift |
Hvis din bolig varmes op med el, kan du få reduceret elafgift på den del af dit årlige forbrug der overstiger 4.000 kWh/år. For at få reduceret elafgiften, skal din bolig være registreret i BBR som elopvarmet. Hvis du f.eks. har fået varmepumpe, er det derfor vigtigt, at du opdaterer BBR med din nye varmeform. Ansøgningen om reduceret elafgift skal sendes til din elleverandørElleverandørElleverandøren (eller elhandelsselskabet) er dem, der leverer din strøm. Dem kan du frit vælge. |
0,8 øre/kWh |
Transport af el |
Prisen for at bruge netselskabets elnet. Kaldes også nettarif og distribution. Prisen er højest i den såkaldte kogespids om aftenen. |
Fastsættes af netselskabetNetselskabNetselskabet er dem, der ejer kablerne ud til din bolig. Dem kan du ikke selv vælge. Til gengæld kan du frit vælge elhandelsselskab , som er dem, der leverer din strøm. Hvis dit netselskab er et andet end dit elhandelsselskab, vil du få 2 regninger.. |
Netabonnement | Fast pris for at bruge netselskabets elnet. Kaldes også transmission. | Uafhængig af forbrug. Fastsættes af netselskabet. |
Forbrug | Den "rå" elpris, du betaler elleverandøren for selve dit elforbrug. | Prisen pr. kWh fastsættes af elleverandøren. Prisen pr.kWh kan være fast eller variabel afhængig af strømprodukt. |
Elabonnement | Fast pris for at være kunde hos en elleverandør. Fremgår nogle gange som en del af forbrugsprisen på din regning. | Uafhængig af forbrug. Fastsættes af elleverandøren. |
Der skal betales moms af alle de nævnte udgifter. De statslige afgifter justeres hvert år.
Andre oplysninger på elregningen
- AftagenummerDin måler har et nummer på 18 cifre, som hedder et aftagenummer. Du skal bruge det, hvis du skal skifte leverandør.
- Forbrug for andre årDer kan være oplysninger om dit forbrug de seneste år og en sammenligning af dit forbrug med lignende husstande.
2 slags selskaber – 1 regning
- Netselskab - ejer kablerne hele vejen ud til din bolig
- Elleverandør - sælger dig strømmen
Frit valg giver fordele
Der kan være fordele ved at skifte elleverandør. Du kan f.eks. spare penge eller støtte produktion af el fra vedvarende energikilder.
Du kan også vælge et selskab, hvor du kan få etableret fjernaflæsning. Det betyder, at du kan holde øje med dit elforbrug direkte på internettet uden selv at skulle aflæse måleren.
Rettigheder