BETA
Vi bygger nyt site, og det kan godt rode lidt imens.

Cirkulationspumpe

Cirkulationspumpe

Cirkulationspumpe

Udskift den gamle cirkulationspumpe

Udskift den gamle cirkulationspumpe

Hvis du har en cirkulationspumpe, er det en god idé at tjekke, om den er forældet, da gamle cirkulationspumper bruger meget strøm.

Hvad er en cirkulationspumpeCirkulationspumpeEn cirkulationspumpe er en pumpe, der sender dit varme vand rundt i dine radiatorer eller gulvvarme.

Cirkulationspumpen sender det varme vand rundt i dine radiatorer eller i slangerne til din gulvvarme, og den sidder ved dit varmeanlæg eller i forbindelse med din gulvvarme.

Et almindeligt parcelhus har som regel kun 1 eller 2 cirkulationspumper, men kan have op til 4 cirkulationspumper, som cirkulerer varme og varmt vand:

  • Varme fra opvarmningsenheden til radiatorerne og/eller gulvvarme
  • Varme fra opvarmningsenheden til varmtvandsbeholderen
  • Varme fra solvarmeanlæg til varmesystemet
  • Varmt vand fra varmtvandsbeholderen til cirkulation i varmtvandssystemet

Hvad er en cirkulationspumpe?

Skift den gamle pumpe ud

En nyere cirkulationspumpe tilpasser sig boligens svingende behov. En gammel pumpe kører derimod for fuld kraft hele tiden og kan bruge 4-5 gange mere strøm.

I en almindelig husstand med en ældre cirkulationspumpe bruger pumpen mere end 10 % af det samlede elforbrug, hvis den kører hele året på et højt trin.

Vær opmærksom på

  • Hvis du har fået gulvvarme
    Har du erstattet radiatorerne med vandbaseret gulvvarme, skal der cirkuleres mere varme. Her vil fordelen med en effektiv cirkulationspumpe være større.
  • Hvis boligen er efterisoleret
    Undersøg, om du kan skifte til en mindre cirkulationspumpe, da varmeforbruget og dermed pumpebehovet vil være mindre.

Udskift den gamle cirkulationspumpe

Guide

Guide: Spar på cirkulationspumpen

Guide: Spar på cirkulationspumpen

Er du husejer, kan du spare penge og energi ved at kigge cirkulationspumpen efter i sømmene, slukke den, når den er overflødig, og skifte den ud, hvis den er forældet. Få hjælp til alle dele i disse 5 hurtige trin.

Guide: Spar på cirkulationspumpen

Guide: Spar på cirkulationspumpen

Guide: Spar på cirkulationspumpen

1Find pumpen
2Er den overflødig?
3Er den forældet?
4Sluk pumpen
5Tænd den igen

Find cirkulationspumpen

Mange huse har 2 cirkulationspumper: 1 til varme (radiatorer og/eller gulvvarme) og 1 til varmt vand. I ældre huse er varmesystemet dog ofte bygget sådan, at en cirkulationspumpe ikke er nødvendig.

Find dit varmeanlæg, hvor cirkulationspumperne normalt sidder. Anlægget findes ofte i din kælder, i dit bryggers eller i et teknikskab.

Grundfos, Smedegaard eller Wilo?

De fleste pumper er fra en af følgende producenter:

  • Grundfos

    Hvis der står et N (Niro) eller et B (Bronze) på pumpens typeskilt, er det en pumpe til brugsvand. F.eks. UP 25-40 N eller Comfort UP 15-14 B. Hvis der hverken står N eller B, er det en pumpe til cirkulation af varmt vand til radiatorer.
    Grundfos cirkulationspumpe

  • Smedegaard

    Kig på farven: Gule pumper er til brugsvand, og blå eller grønne til varme.
    Smedegaard cirkulationspumpe

  • Wilo

    Hvis pumpen er til brugsvand, vil der efter pumpens navn stå et Z, f.eks. Wilo-Stratos ECO Z.
    Wilo cirkulationspumpe

Er pumpen overflødig? 

Din cirkulationspumpe til det varme brugsvand kan være overflødig, hvis der er kort afstand fra varmtvandsbeholderen til vandhanen. Tjek det ved at slukke for cirkulationspumpen til det varme vand og dernæst tænde for det varme vand.

Hvis det ikke tager meget længere tid end før for det varme vand at nå til hanen, kan du lade pumpen være slukket. Du kan også få en vvs’er til at installere et tidsur på den, så den slukker om natten og evt. i dagtimerne.

Er pumpen forældet?

Hvis du har en cirkulationspumpe, er det en god idé at tjekke, om den er forældet, da gamle cirkulationspumper bruger meget strøm. Hvis pumpen er forældet, bør du udskifte den med en ny, energieffektiv model.

Sådan tjekker du

  • Tjek strømforbrugetHvis det mindste watt-tal er 50 watt eller derover, er pumpen en strømsynder. Så kan det betale sig at skifte den ud – uanset hvor gammel den er.
    Tjek strømforbruget
  • Tjek om din pumpe har mulighed for forskellige indstillingerÆldre pumper kan indstilles fra 1 til 3. Hvis din pumpe kan det, er den moden til udskiftning. Hvis der kun er et håndtag til at regulere driften, er den endnu ældre.
    Tjek indstillinger
  • I tvivl – spørg din vvs'erHvis du er i tvivl om elforbruget eller alderen på din pumpe, så ring til din lokale vvs'er. Hav oplysninger om pumpen parat, når du ringer.

Sluk pumpen, når det bliver varmt

Nu skal du finde den pumpe, der cirkulerer vand til radiatorer og/eller gulvvarme.

1.    Find kontakten til en af pumperne, det er som regel en almindelig stikkontakt. Sluk for den.

2.    Tjek, om trykket på det varme vand bliver svagere. Du kan se det ved, at vandet i hanen skal løbe i længere tid, før det bliver varmt. Hvis det sker, har du slukket for cirkulationspumpen til det varme vand i stedet for den til radiatorerne.

Du skal ikke være nervøs for at slukke for den forkerte pumpe. Hvis det sker, kommer tryk og temperatur hurtigt tilbage, når du tænder igen.

Hvis du kun har 1 pumpe

Hvis du kun har 1 pumpe, styrer den både varme og vand. Du skal ikke slukke for den, men sætte den på sommerdrift i stedet. Så producerer varmanlægget kun varmt vand.

Læs mere i brugermanualen eller på fabrikantens hjemmeside.

Motioner pumpen over sommeren

Hvis du har en ældre pumpe, kan den sætte sig fast, hvis den er slukket hele sommeren. Tænd derfor pumpen i ca. 5 minutter 1 gang om måneden. Så undgår du, at den sætter sig fast.

Sommerdrift

Du kan spare penge ved at sætte dit varmeanlæg på sommerdrift om sommeren, når du ikke har brug for varme.

Tænd pumpen igen, når det bliver koldt

Tænd pumpen på den samme kontakt, som du slukkede den på.

Når du tænder pumpen igen, kan den have sat sig fast. Det kan du tjekke ved at fjerne pumpens luftskrue (se illustration) og kigge ind for at se, om pumpen drejer rundt. Hvis pumpen ikke drejer rundt, har den sat sig fast.

Find luftskruen

Du kan som regel godt selv løsne pumpen igen. Bag luftskruen sidder der en aksel med en lige kærv. Sæt en skruetrækker i den, og drej akslen rundt – så bliver pumpen løsnet igen.

1 of 5

 

Guide: Spar på cirkulationspumpen

Læs mere
Energiløsninger

Find energiløsninger

Håndværkerlisten

Find en håndværker

Hvis du skal have installeret styring på din cirkulationspumpe eller have skiftet en forældet pumpe ud, anbefaler vi at vælge en håndværker her fra Håndværkerlisten. Håndværkerne på listen bruger de såkaldte energiløsninger, som giver en energieffektiv og fremtidssikret løsning.

149 håndværkere

Cirkulationspumpe